Det danske land er fyldt med cykler

cykler

Vi ser dem overalt – på byens gader, på landevejen, i landsbyerne og sågar ude i naturen: Cyklen er et vigtigt transportmiddel i Danmark, og vi er kendt verden rundt for vores store glæde ved at transportere os, vores børn og en masse varer på cykel.

Mange steder i udlandet er cyklen også et populært transportmiddel. Hollænderne cykler også både tidligt og sent, men i mange andre lande er cyklen stadig et stedbarn i trafikken, og det kan være et farligt liv at være cyklist. Forældre i mange storbyer ville sikkert korse sig, hvis de så, hvordan danske mødre og fædre suser rundt i gaderne i København eller Aarhus med deres cykelanhænger bag cyklen – hvor et par småunger så kan sidde og kigge ud gennem ruden på den øvrige trafik omkring sig. Men herhjemme er børn i en cykeltrailer et helt normalt syn, og vi hører faktisk heller ikke om mange ulykker med disse – der står respekt om denne form for transport, og alle gør, hvad de kan, for at det også er en sikker måde at transportere sig på.

Måske er en elcykel en mulighed?

Vil du gerne cykle, men har svært ved at træde pedalerne tilstrækkeligt hurtigt rundt, så kunne det måske være en idé at gennemse en test af elcykler og vurdere, om en elcykel kunne være en mulighed for dig?

Elcyklerne har fået mange op på pedalerne, som ellers havde lagt cyklen bag sig, Elmotoren giver et ekstra skub bagi på vej op af bakken eller i modvind, og vælger du elcyklen til og fra arbejde, kan du nå frem, uden at du er fuldstændig gennemsvedt. Det sætter også dine kolleger pris på… Men med en elcykel får du stadig god motion og får hurtigt halet den halve times motion ind, som du – mindst – bør have om dagen.

Cyklen er i Danmark et transportmiddel, som bruges sommer og vinter, men cyklen er også for mange et motionsredskab, som bliver brugt flittigt i skoven eller på landevejen. Mountainbiking er blevet ekstremt populært, og bliver du bidt af sporten, kan du hurtigt ende med at have flere cykler at vælge imellem, for som med så meget andet, vil man gerne have godt og opdateret udstyr. Også folk, der dyrker landevejscykling, har tit flere cykler at vælge imellem afhængigt af vejret, ruten og den distance, der skal cykles.

Hop på din cykel og vær med til at holde dig sund – og vær med til at bevare Danmark som en stolt cykelnation!